MØD OS i de Grønne Nabofællesskaber! 🤗
Måske er det første gang, du hører om de Grønne Nabofællesskaber? Måske kender du os en smule, eller måske er du allerede en af os?
Hvad end det er første gang, du hører om Grønne Nabofællesskaber, eller du er en garvet praktivist/GNF’er i vores landsdækkende folkebevægelse, så sæt dig godt til rette i sofaen - og gerne med en kop te (eller hvad du nu foretrækker) - og vær med, når vi byder indenfor i årets første Grøn Stue.
Som ny får du kendskab til Grønne Nabofællesskaber og som garvet vil du få mulighed for at hilse på GNF’ere i andre landsdele, som du ikke har mødt før og hører hvad de har gang i.
Og mon ikke der bliver anledning til at skåle en del, når vi samtidig kan fejre, at Grønne Nabofællesskaber netop har modtaget Nordisk Råds Miljøpris og Kongeparrets Fællesskabspris 🎉
Arrangementet er støttet af LB Foreningen.
Vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen 💚
Grønne hilsner fra Bent, Mie og Tine🍁
——
Om Grøn Stue
Med støtte fra LB Foreningen afholder vi Grøn Stue flere gange årligt, som er vores nationale mødested, hvor vi både lærer hinanden at kende, oplever og inspires af alt dét, der sker rundt om i det danske land og hjælper hinanden videre, når noget udfordrer.
Sammen øver vi os i nogle af de metoder, der kan få bevægelsen til at vokse endnu hurtigere og sætte gang i endnu flere grønne handlinger.
—-
Om Grønne Nabofællesskaber
Grønne nabofællesskaber er en folkebevægelse, der blev startet af Bent Mariager med formålet, at gøre det nemmere at finde ligesindede helt lokalt og få flere bæredygtige aktiviteter ud i lokalsamfundet.
Vi ved det er nemmere at leve bæredygtigt, når man er en del af et grønt fællesskab, og Grønne Nabofællesskaber ønsker derfor at gøre det muligt for alle at indgå i et grønt fællesskab. Det handler altså om at inspirere andre og blive inspireret af andre til gode grønne løsninger.
Grønne nabofællesskaber er dette års vinder af Nordisk Råds miljøpris med begrundelsen om at være en bevægelse, der ikke blot inspirerer nationalt, men også i andre lande.
Dét kan du blive klogere på denne aften, når vi inviterer til årets første GRØN STUE!