Bliv Madvært – og saml mennesker omkring grøn mad
Er du nysgerrig på at lave mere grøn mad og vil du gerne lære hvordan? Og vil du gerne spise med andre og inspirere dem? Så bliv en del af forløbet Grøn Madvært.
Forestil dig et fællesspisning med grøn mad; Et langbord med naboer, en grøn middag for vennerne eller et lille sammenskudsgilde i din forening.
En fællesspisning behøver hverken være stor eller perfekt. Det vigtigste er, at nogen tager det første initiativ – og inviterer andre med. Og det kan blive dig.
På Madværtforløbet bliver du en del af et lokalt hold, hvor du får:
- inspiration og konkrete færdigheder til at lave velsmagende grøn mad til flere
- redskaber til at invitere mennesker og dele værtskabet
- en makker eller et team at skabe din første fællesspisning sammen med
- sparring og hjælp til at gøre den enkel og gennemførlig
Du behøver ikke være erfaren kok eller have arrangeret noget før. Det vigtigste er, at du har lyst til at samle mennesker og prøve idéen af i praksis.
Datoer og steder
- 15. september kl. 17–19: Kickoff på Værkerne, lokale 206
- 3. oktober kl. 10–16: Lær at lave grøn mad til flere i Borgerskolens skolekøkken med Eline fra Det Regenerative Køkken
- 7. november kl. 10–16: Lær at lave mere grøn mad, fællesskab og delt værtskab i Borgerskolens skolekøkken med Lise Holm-Rasmusssen
- 19. november kl. 17–19: Fejring og erfaringsudveksling – online eller fysisk efter fælles beslutning
Mellem mødegangene er du med til at skabe to fællesspisninger sammen med andre. Det kan være for venner, familie, naboer, en forening eller et større lokalt fællesskab.
Forløbet er gratis, og der er plads til 12–18 Madværter. Hvis flere ønsker at være med, sammensætter vi holdet med blik for motivation og en god blanding af mennesker, erfaringer og lokalområder.
Tilmeld dig senest 6. september. Fortæl os kort, hvorfor du har lyst til at blive Madvært.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 15. september 2026 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 6. september 2026 kl. 23:00
Sted Se beskrivelse
Arrangør
Grønne Nabofællesskaber, Events og arrangementer
Tlf. +45 41259075
info@gnf.green
Indlæser