Læringsforløb: Skab engagement om den grønne trepart lokalt
Hvordan får vi flere med? Hvordan skaber vi gode samtaler om forandringerne i vores landskaber – og hvordan får vi engagementet til at leve videre?
I dette gratis læringsforløb får du konkrete værktøjer til at skabe lokale aktiviteter, der kan samle mennesker, skabe nysgerrighed og give flere lyst til at engagere sig lokalt om den grønne trepart. Vi arbejder med, hvordan du kan få folk til at dukke op, skabe gode samtaler, fortælle historier, bygge relationer og få flere til at tage del i aktiviteterne. Du får inspiration fra andre, mulighed for at sparre med folk fra hele landet og tid til at arbejde konkret med dit eget projekt eller din idé.
- Vi starter online den 5. oktober kl. 15-17. Her får du en introduktion til den grønne trepart og læringsforløbet, møder andre deltagere og deler de udfordringer, du står med, så vi sammen kan løse dem.
- Den 1. november kl. 10-17.30 mødes vi i Odense til en hel dag med konkrete værktøjer, øvelser og tid til at arbejde med din egen aktivitet eller idé.
Forløbet klæder dig samtidig på til at søge midler fra Fælles om landskabet-puljen og omsætte din idé til en aktivitet, der kan skabe engagement lokalt.
Forløbet er for frivillige, lokale ildsjæle og professionelle, der gerne vil være med til at skabe samtaler, fællesskab og engagement om den grønne trepart.
Deltag i det første online modul den 5. oktober – og få mulighed for at tilmelde dig den fulde læringsdag i Odense.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 14:00
Sted Online og fysisk i Odense
Arrangør
Fonden Democracy x, Events og arrangementer
Tlf. +45 41 25 90 75
info@demx.dk
Indlæser