Generationsdialog: Hvordan skal vi bruge ansigtsgenkendelse i fremtiden?
Vi søger 20-25 deltagere i alderen 60+, som har interesse for samfund, teknologi, privatliv og rettigheder - og ikke mindst dialog med unge mennesker.
Skal vores ansigt bruges som adgangsbillet til hverdagen? Og hvem skal bestemme, hvor grænsen går? Ansigtsgenkendelse er allerede på vej ind i flere dele af vores hverdag. Teknologien kan gøre det lettere at identificere sig hos myndigheder, få adgang til digitale tjenester og bevæge sig gennem lufthavne. Men det rejser også vigtige spørgsmål om privatliv, tryghed og retten til selv at bestemme.
Derfor inviterer vi dig til en workshop, hvor yngre og ældre borgere mødes for at diskutere, hvordan ansigtsgenkendelse bør bruges i fremtidens Danmark.
Vi tror på, at forskellige generationer har værdifulde erfaringer og perspektiver at bidrage med. På workshoppen får du mulighed for at dele dine holdninger, lytte til andres holdninger, og sammen skal vi formulere fælles principper for, hvordan teknologien bør anvendes i fremtiden.
Dagen begynder med en introduktion til teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Herefter diskuterer vi erfaringer og holdninger i de enkelte generationer, inden vi mødes på tværs af generationer for at undersøge, hvor vi er enige, og hvor vores perspektiver adskiller sig.
Du behøver ikke have kendskab til ansigtsgenkendelse på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at dele dine tanker og bidrage til en vigtig samtale om vores fælles fremtid.
Praktisk information:
- Dato: Fredag den 27. november 2026
- Tid: Kl. 10.00–15.00
- Sted: Husby Efterskole, Sognegårdsvej 15, 6990 Husby
- Forplejning: Vi byder på formiddagskaffe, frokost samt eftermiddagskaffe og kage
Din erfaring og din mening er vigtig, når vi skal være med til at forme fremtidens brug af teknologi.
Vi håber, du vil være med!
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 27. november 2026 kl. 10:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 26. november 2026 kl. 12:00
Sted
Husby Efterskole
Sognegårdsvej 15
6990 Husby
Arrangør
Projektleder Thomas Richardt Ratje
Tlf. +45 20469998
trr@demx.dk
Indlæser