Indlæser
Torsdag d. 13. november 2025 kl. 17:00 til 20:30
Onsdag d. 5. november 2025 kl. 23:00
Brøndby Brøndby
Kunne du også godt ønske dig at spise lidt grønnere og blive klædt på til at skabe forandring sammen med andre? Eller var du blandt de 430 spisende Brøndbyboere ved Det Længste Bord d. 13/9 langs Strandesplanaden og tænkte: det her, det vil jeg gerne se mere af I Brøndby?
Så inviteres du hermed til at deltage på to workshops ‘Værksted for Madsjæle’, hvor vi mødes omkring at skabe konkret handling.
Vi mødes første gang til en workshop d. 13. november 2025 kl. 17-20.30 i Brønden og igen d. 22. januar 2026 samme tidspunkt. Imellem de to workshops vil der være mulighed for løbende sparring.
Workshop-forløbet er ganske gratis, og vi laver mad og spiser sammen på begge workshops.
På forløbet vil vi stille følgende spørgsmål og rammesætte konkret handling ud fra:
o At du er vigtig: Hvad er du motiveret af og hvilke gode mennesker, (muligvis) eksisterende fællesskaber eller netværk, har du et ønske om at handle med?
o At sætte de næste strategiske mål for Det Længste Bord i fællesskab: Hvordan skaber vi en bevægelse, der holder sig levende og relevant? Skal vi fx arrangere en nytårskur, hvor vi sammen laver nytårsforsæt for et grønnere 2026 eller holde julestue med inspiration til julemaden?
Formålet med workshopforløbet er at samle de gode kræfter i Brøndby, der er nysgerrige og motiverede for at handle sammen med andre for mere grøn mad og styrkede fællesskaber.
Efter workshopforløbet har vi dannet en kernegruppe og måske et par arbejdsgrupper, som med hjælp fra projektteamet på tværs af Meyers Madhus, Democracy x, Claus Meyer og Brøndby Kommune, kan arbejde videre med konkrete dagsordener – det kan være fællesspisninger, børn og unge, grøn mad idrætsverdenen eller lige det, I er motiverede for.
Hvor og hvornår?
Brønden d. 13/11 samt 22/1-26 fra kl. 17-20.30. Vi forventer at du deltager på begge workshops.
Vi spiser sammen begge aftener.
Pris
Gratis.
Ansøgning
Ønsker du at deltage, så klik på tilmeldingslinket og skriv et par (ganske få) linjer i tekstfeltet om hvad du er motiveret af. Skriv også om du er en del af eksisterende fællesskaber som du ønsker at handle med for mere grøn mad og et styrket fællesskab. Vi skriver til dig start november om du har fået plads på holdet.
Kontakt
Hvis du ønsker at høre mere, er du altid velkommen til at skrive til Rebecca Jacobsen rj@demx.dk (skriv gerne ‘workshopforløb for madsjæle’ i emnefeltet).
Events og arrangementer
Fonden Democracy x
Tlf: +45 41 25 90 75
info@demx.dk
Events og arrangementer
Fonden Democracy x
Tlf: +45 41 25 90 75
info@demx.dk